Den nye PLINT Pure Kettle er en ny elkedel, PLINT har designet og produceret. Den udkommer i butikkerne i uge 46, men jeg har været så heldig at få den allerførste kedel hjem for at teste og anmelde den. MEN denne elkedel har allerede nu i den grad delt vandene hos mange. For er den flot eller not? Hvad siger du?

 

Flot eller not?

PLINT har været på messe med deres helt nye elkedel i både Tyskland, Sverige, Norge og Danmark. Elkedlen som fremover skal være deres nye ”varemærke”. De har efterhånden vist deres splinterny design frem til en hel del mennesker, og der fik de to vidt forskellige reaktioner. Enten så elsker kunderne den og fortalte dem, at det lige netop var sådan et design, de havde gået og ventet på. Eller også bryder kunderne sig SLET ikke om den.

 

Hvad er der med PLINT og deres elkedler?

PLINT har før været kendt for deres ikoniske, runde elkedel med hank på toppen, som fandtes i masser af forskellige farver. Den blev solgt igennem mange år – ja jeg har faktisk selv ejet en for nogle år tilbage. Der kan man bare se. Kunderne var vilde med den, men nu synes PLINT ligesom, der skulle ske noget nyt. De vil gerne lave en helt ny fortolkning af den forhenværende ikoniske elkedel, som skulle skabe lidt debat. Og det må man sige den har gjort, for den har absolut delt vandende blandt deres kunder.

 

Min første reaktion

Jeg må sige at jeg faktisk har været i tvivl, om jeg synes den var flot eller not. Jeg skulle måske lige vænne mig til udseendet, for min første reaktion var egentlig, at den var grim. Det kan lyde lidt koldt og kynisk, nu hvor jeg skal sidde her og anmelde deres produkt, men sådan tænkte jeg altså da jeg først kastede blikket på den. MEN så kom jeg til at tænke på, at den faktisk mindede mig om den ikoniske, blå kaffekande ”madam blå”, som alle og enhver ejede i ’gamle dage’. Og så faldt designet ligesom bedre på plads i mit hoved. Da jeg så efterfølgende fandt ud af, hvad elkedlen havde af funktioner, viste det sig, at den faktisk er ret smart og har nogle totalt fede funktioner. Udover at være en elkedel har den også en termokande-effekt. Den kan holde vandet varmt meget længe i kedlen. Så på den måde kan jeg tage den med hen til morgenbordet, når den har kogt, og så kan den holde sig varm stort set hele morgenen uden at stå på tilslutningsbasen. Så her giver det jo god mening, at elkedlen har fået det traditionelle kaffekande-look, når den faktisk har denne effekt.


Elkedlen har en del flere seje funktioner, som er værd at tage med i betragtning, når man skal danne sit indtryk af den – og de kommer her:

  • Den er dobbeltvægget som giver den en termokande-effekt og holder på varmen meget længe.
  • Efter opkog kan vandet holdes varmt på enten 90 °C eller 60 °C indtil kedlen slukkes eller fjernes fra tilslutningsbasen.
  • Kedlen kan holdes varm på den valgte temperatur hele dagen, og bruger ikke meget i strøm, da den er dobbeltvægget.
  • Den har en overophedningssikring, som slukker kedlen, hvis den tændes uden vand i.
  • Låget er helt aftageligt, så vandet nemt kan påfyldes.
  • Den er lavet i rustfri stål med en plastikkappe.
  • Den fås i 4 flotte pastelfarver (blå, grøn, råhvid og lyserød), som skifter med tiden.
  • Den kan indeholde hele 1,7 liter vand.


Men hvorfor er det så vigtigt at have en både flot og god elkedel?

Jo, for det første er det oftest en genstand, der står fast fremme på køkkenbordet, og samtidig en ting du bruger næsten hver dag igennem mange år. Derfor skal den også være flot at have stående fremme i køkkenet. For det andet er det vigtigt at have en god elkedel, da det kan spare dig en hel del penge! Ved at bruge en elkedel i stedet for at koge vandet direkte i gryden på kogepladen, sparer du faktisk en god sjat penge, og så er det samtidig bedre for miljøet! Ja du hørte rigtigt. Du kan faktisk spare op til 45 kilo CO2, hvis du generelt bruger elkedlen, når du koger vand. Lad os så sige du i gennemsnittet koger 2 liter vand om dagen, og altså bruger elkedlen, så bruger du faktisk halvt så meget strøm, som hvis du brugte komfuret. Hvad?! Ja – Den er god nok! Det er jo godt for både økonomien og miljøet. Så en god og stilfuld elkedel kan altså betale sig at købe.

 

Hvad er mit indtryk af PLINT Pure Kettle nu?

Jeg må sige at den vokser mere og mere på mig. Hver gang jeg går forbi elkedlen på mit køkkenbord, kan jeg ikke lige lade være med at skule over til den – og nu har den sgu sat sig fast i mit hoved. Jeg synes faktisk den ser helt pæn ud i min indretning. Dens høje, slanke udseende forekommer mig elegant og i stil med gode, gamle ”madam blå”, og det kan jeg egentlig meget godt lide at den gør. Det giver mig associationer til en mere retro tid, og det udstråler de fede pastelfarver, den kommer i, bestemt også! Den passer både ind i det moderne hjem og i det helt retro, så det skulle ikke undre mig, hvis den kommer til at stå og pynte rundt i mange danske hjem. Jeg tænker at det her nye design som alle snakker om, bare lige skal vokse på mig. For den er da lidt sej, er den ikke?

 

Hvad siger du? Har du allerede valgt side? Er den flot eller not?

 

Spar penge og køb den her

Du kan finde PLINT Pure Kettle lige her, og se alle de andre flotte farver. Hvis du er en af dem der synes den er “flot”, og gerne vil købe den til dig selv eller som en julegave, så er der rabatter at hente. Alle mine læsere får nu 10 % slået af prisen samt gratis fragt indtil fredag d. 24/11. Du skriver blot rabatkoden ”indretningstips”, inden du gennemfører købet. Jeg kan klart anbefale den i lyserød, som jeg selv har, hvis du er til smukt, feminint interiør. Men de andre farver er nok en smule mere mande-venlige, hvis han kan være svær at overtale derhjemme.