En af de boligtrends der er in for tiden, er kreative måder at opbevare sine ting på. Men udover det er in at være kreativ med opbevaringen, er det faktisk også in at vise sin personlige stil frem, som en del af boligens indretning. Og disse to ting er nemme at kombinere. Det kan du gøre ved at bruge dine accessories, personlige genstande osv. som en del af din indretning, og opbevare dem steder hvor du viser dem frem i din bolig. Lad for eksempel din sommerhat hænge på vægen i entréen, lad dine strandfund ligge fremme på badeværelset, eller dekorer en væg med personlige postkort. Det er alt sammen med til at fortælle andre, at du ikke er bange for at vise din personlighed frem, og vise dine gæster hvem du er. Det er også med til at skille dit hjem ud fra andre nutidige og moderne hjem, ved at give det et touch af dig, rundt omkring i boligens rum. På den måde kan du bruge dine personlige genstande til at designe dit hjem med.
Så find dine personlige accessories frem, og gør dem til en del af din indretning. Og hvem ved, måske det kan bringe nogle sjove samtaler frem mellem dig og dine gæster.
Her er lidt eksempler på, hvordan det kan gøres – og det behøver ikke være svært.
Du kan for eksempel vise alle dine hatte frem ved at hænge dem op på væggen…
Din taske, din paraply, dine hørebøffer eller dit halstørklæde kan bruges som et design i entréen, i stedet for at gemme dem væk. Denne fine træstang med læderrem, er perfekt til at vise dine daglige accessories frem.
Du kan også lave en opslagstavle med personlige minder på. Det kan for eksempel være postkort fra alle de steder du har rejst, koncertbilletter, billeder eller andre minder der betyder noget for dig. Det er også med til dagligt at minde dig selv om, alle de skønne tider du har haft, og det er sjovt for dine gæster at kige på, når de kommer på besøg.
Hvem siger de personlige accessories skal ligge i skabet eller i skuffen. Hvis dem frem og lad folk se hvilke seje butterflies, ure, solbriller osv dig eller din kæreste har. De pynter fint, hvis man kan ofre en hylde at anrette dem på. Så er det også nemt at vælge i mellem de mange muligheder, når man skal i byen.
… Det samme gælder slips, hvor du sparer plads, hvis de kommer op at hænge på en bøjle. Smart! Og så er det nemt at overskue.
Badeværeslet er også et fint sted at at indrette med dine personlige genstande. Her er der brugt strandfund fra en rejse i Miami, og små stykker sten fra det kendte Grand Canyon til at vise lidt personlige minder frem.
Sidst men ikke mindst, kan man hænge et fest-sæt op på vægen, som viser det tøj i/du havde på til det sidste bryllup, den sidste nytårs aften eller den sidste konfirmation i var til. Her er den ene væg i walk-in closet blevet brugt, men det kan også være vægen ved siden af dit klædeskab eller på skabslågen.
På den måde kan du altså, med helt forskellige ting, designe dit hjem med personlige accessories og genstande, hvor du har givet det et touch af dig.
Jeg vil også rigtig gerne høre jeres forskellige måder at opbevare personlige genstande på. Der er helt sikkert mange andre seje måder.